Jobannonce: Konsulent til hvidvask og compliance

Azets Insight A/S

Konsulent til hvidvask og compliance

Herlev

Der er ikke noget så fantastisk, som når der er styr på det hele! Og du har overblikket og kompetencerne til at sørge for det.

Du styrer processerne, sikrer koordinering og opfølgning samt sikrer kvaliteten i arbejdet med hvidvask og compliance. Så hjælper du udenlandske selskaber til at være compliant i Danmark og du assisterer lejlighedsvis i Azets’ eget compliance arbejde. Dermed har du en stor kontaktflade, både i Danmark og Internationalt, når du samarbejder med kunder og kollegaer.

Du har sandsynligvis erfaring fra en lignende stilling eller er cand.merc.jur. med lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem lovgivning og rådgivning.