Jobannonce: Søges: Data Scientist. Haves: Megameget data og supersøde (og skarpe) kollegaer

Curia søger for Step A/S
Gem
Curia

Søges: Data Scientist. Haves: Megameget data og supersøde (og skarpe) kollegaer

Odense

Hos STEP tror de på, at data er altafgørende for at flytte forretninger og skabe intelligente kommunikationsløsninger. Og de har rigtig meget data. Mere præcist får de data fra 80 % af den danske befolkning. Det er altså ikke data, de mangler. Men de mangler dig, der vil være med til at indsamle, analysere, segmentere og standardisere data. Dig, der elsker data så meget, at det selvfølgelig skal indgå i din titel.

Dit ansvarsområde bliver inden for data cloud-området, hvor du bl.a. skal indsamle og behandle store mængder data fra forskellige kilder, der skal omsættes til forretningsudvikling i og uden for STEPs kommunikationskollektiv.

Mere konkret kommer dine opgaver bl.a. til at være:

  • Udvikling og vedligeholdelse af cloud data warehouse i Google BigQuery
  • Udvikling af standardisering af data på tværs af kilder
  • Opsætning af API-integrationer til datakilder og platforme