Jobannonce: GENOPSLAG: Personlig assistent og udviklingskonsulent for direktøren for Teknik og Stabe

Ikast-Brande Kommune

GENOPSLAG: Personlig assistent og udviklingskonsulent for direktøren for Teknik og Stabe

Er du skarp og energisk og har lyst til at arbejde tæt på og sammen med topledelsen i en offentlig organisation, så er her en mulighed for at blive personlig assistent for teknik- og stabsdirektøren i Ikast-Brande Kommune.

Den personlige assistent skal varetage opgaver som spænder vidt. Fra deltagelse i den almindelige daglige forberedelse af møder m.v. til sammen med direktøren at finde veje til implementering og forankring af vigtige, politiske aftaler, herunder Vision 2018-2025, budgetforliget og andre centrale handleplaner m.v.

Den ideelle kandidat evner at skifte mellem helikopterperspektiv og handlingsmode i en travl hverdag. For at kunne honorere dette kræves nogle års erfaring i et lignende job i en kommune eller anden offentlig virksomhed.