Jobannonce: Miljøstyrelsen søger AC-medarbejder til et barselsvikariat på luftforureningsområdet

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen søger AC-medarbejder til et barselsvikariat på luftforureningsområdet

Odense

Vi søger en kollega til et barselsvikariat, hvor der er fokus på administration af miljøzone-reglerne for dieselkøretøjer.

I luftteamet har vi ansvar for en bred vifte af indsatser, der skal sikre renere luft. Vi er en gruppe på godt 12 medarbejdere med naturvidenskabelig, teknisk, juridisk og administrativ baggrund. I det daglige løser vi opgaverne i et tæt tværfagligt samarbejde.

Mange af dine opgaver vil være borger- og virksomhedsrettede. Du skal bl.a. vejlede bilejere, der har et køretøj, der er omfattet af miljøzoneordningen.

Du skal også hjælpe med at omsætte lovgivningen på området til udvikling og drift af moderne borgerrettede IT løsninger. Det skal du gøre i samarbejde med andre kollegaer i Miljøstyrelsen, eksterne IT-konsulenter og andre myndigheder.