Jobannonce: Praktisk medarbejder til vores lege- og forlystelsespark

WOW PARK Billund ApS

Praktisk medarbejder til vores lege- og forlystelsespark

Arbejdsopgaverne vil variere meget men vil alle have det samme formål, nemlig at gøre parken endnu mere skarp, så vores gæster får masser af grin, høj puls og uforglemmelige legeminder. Der er mere konkret tale om etablering af nye legeredskaber, sikkerhedsgennemgang og diverse vedligehold af legeaktiviteter, bygninger og naturarealer.

Du kommer til at arbejde sammen med vores Park Managers, vores pedel, div. faste håndværkere samt vores driftsdirektør i et uhøjtideligt og fleksibelt arbejdsmiljø.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling, hvor weekendarbejde må påregnes i åbningsperioden. Timerne er fordelt mellem parkerne i Billund og Skjern, hvor hovedparten er i Billund.