Jobannonce: Økonomi- og Planlægningschef til psykiatrisygehuset i Region Syddanmark

Region Syddanmark

Økonomi- og Planlægningschef til psykiatrisygehuset i Region Syddanmark

Vejle

Vil du være en del af en spændende udviklingsproces i psykiatrisygehusets administration? Og er du en dygtig personaleleder, der kan stå i spidsen for psykiatrisygehusets økonomiske drift og kan understøtte psykiatrisygehusets strategiske dagsordener? Så er det måske dig vi søger til en stilling som Økonomi- og Planlægningschef.

Vi søger en Økonomi- og Planlægningschef, der, sammen med den øvrige ledergruppe i administrationen, har lyst og evne til at bidrage positivt ind i udviklingen af administrationen, og som aktivt kan sikre, at Økonomi- og Planlægningsfunktionen til stadighed understøtter sygehusets kliniske drift og strategiske målsætninger.

Du får det overordnede ledelses- og budgetansvar for Økonomi- og Planlægningsfunktionen, der varetager opgaver inden for 4 hovedområder: Driftsplanlægning, Økonomi- og regnskab, Det tværsektorielle samarbejde samt Forskning.