Jobannonce: Generalist med interesse for EU, bæredygtighed og byggeri

Bolig- og Planstyrelsen

Generalist med interesse for EU, bæredygtighed og byggeri

København

Er du nysgerrig, og har du mod på at være med til at udvikle rammerne for et sikkert, sundt og bæredygtigt byggeri i Danmark, så har vi en ledig stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Kom med på et stærkt fagligt hold, hvor opgaverne har stor politisk bevågenhed!

I Bolig- og Planstyrelsen er der på byggeriområdet for øjeblikket særlig fokus på arbejdet med at implementere den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som er regeringens sektorhandlingsplan for bygge- og anlægssektoren.

Til at hjælpe os med at løse de mange spændende opgaver søger vi en generalist, som bl.a. skal have en koordinerende rolle for vores mange EU-relaterede opgaver, samt bidrage til at omsætte strategi for bæredygtigt byggeri til konkrete projekter.