Jobannonce: Entrepriseleder inden for gravetilladelser og naturområdet (barselsvikariat)

Kolding Kommune

Entrepriseleder inden for gravetilladelser og naturområdet (barselsvikariat)

Som entrepriseleder i Kolding Kommunes Entreprenørafdeling med ansvaret for afdelingerne Fælles Drift og Gravetilladelser, vil du få ansvaret for behandlingen af graveansøgninger og rådighedsansøgninger på kommunens arealer. Du skal arbejde tæt sammen med vores tilsynsførende i marken, som du også skal assistere i spidbelastningsperioder. Du har også ansvaret for vedligehold af eksisterende skilte og færdselstavler, samt salg af kommercielle skilte og firmaskilte.

Derudover har du ansvaret for entrepriserne inden for vandløbsvedligehold, bekæmpelse af kæmpebjørneklo og pileurt samt disses økonomi.

Du vil være leder for tre medarbejdere + de medarbejdere som hjælper på dine entrepriser løbende i sæsonen.

Funktioner:

  • Behandling af gravetilladelser og rådighedstilladelser
  • Tilsyn med eksterne graveaktører
  • Behandling af diverse skilteopgaver bl.a. kommercielle skilte