Jobannonce: Juridisk chefkonsulent med personaleledelse og faglig tyngde

Beskæftigelsesministeriet

Juridisk chefkonsulent med personaleledelse og faglig tyngde

København

Vil du være med til at samle og styrke det offentligretlige område i Beskæftigelsesministeriet? Har du lyst til at rådgive og sparre bredt med ministeriets medarbejdere om komplicerede offentligretlige problemstillinger? Kan du se dig selv som vores faglige fyrtårn på området? Så har vi en spændende stilling.

Beskæftigelsesministeriet

Dine vigtigste opgaver bliver bl.a. at:

  • udvikle ministeriets profil i forhold til håndtering af offentligretlige spørgsmål og regelfortolkning
  • tage ledelses- og fagligt ansvar for 3-4 ambitiøse og fagligt dygtige medarbejdere
  • rådgive departementschefen og direktionen i offentligretlige spørgsmål, GDPR og kodeks 7

Herudover, får du sammen med teamet en tværgående funktion i hele Beskæftigelsesministeriet med at sparre bredt med medarbejderne på nogle af de særligt komplicerede juridiske problemstillinger.