Jobannonce: Natmedarbejder, Botilbuddet Farupvej 8E, Udviklingscenter Vest

Esbjerg Kommune

Natmedarbejder, Botilbuddet Farupvej 8E, Udviklingscenter Vest

Udviklingscenter Vest, Botilbuddet Farupvej 8E, søger 1 natmedarbejder på 36 timer pr. uge, med tiltrædelse hurtigst muligt og senest pr. 1. december 2021.

Arbejdstiden er fra 22:00 – 07:00. Du skal påregne arbejde hver 2. weekend, samt nogle helligdage. Der kørers efter fast rulleplan: 5 arbejdsdage – 5 fridage – 2 arbejdsdage – 2 fridage.

Botilbuddet Farupvej 8E er et døgndækket botilbud under Udviklingscenter Vest. På 8E bor 18 borgere med fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser, fordelt i 3 huse. (SEL § 108 ).

Kendetegnende for borgergruppen er, at det er borgere over 18 år, visiteret til et døgndækkende botilbud. En del af borgerne er indenfor autismespektret og flere har desuden psykiatriske tillægsdiagnoser, der giver komplekse problemstillinger i hverdagen.