Jobannonce: After Sales Manager

Tornbjerg Schou ApS søger for LOWENCO A/S
Gem
Tornbjerg Schou ApS

After Sales Manager

Vamdrup

Brænder du for teknik, og evner du at bruge din passion til at levere service, salg og support på allerhøjeste niveau? Motiveres du af kolleger, der på samme måde arbejder for at ”kun det bedste er godt nok” i en virksomhed, der udvikler og sælger nogle af verdens mest innovative og fascinerende løsninger inden for køl og frys? Så er du den, vi søger.

På vegne af Lowenco A/S søger TornbjergSchou en After Sales Manager. Stillingen er nyoprettet og markerer et stort vækstpotentiale, hvorfor du i rollen vil blive en bærende og drivende kraft i viderebygningen af et stærkt service- og support set-up.

Med reference til den kommercielle direktør får du ansvaret for at udvikle og drive After Sales. Din opgave bliver at yde service og support til verdens største og førende medicinalvirksomheder, samt at opbygge et holdbart servicekoncept – herunder at sælge og vedligeholde serviceaftaler til nye som eksisterende kunder.