Jobannonce: Skoleleder til Vestre Skole - en attraktiv byskole i centrum af Odense

Odense Kommune

Skoleleder til Vestre Skole - en attraktiv byskole i centrum af Odense

I hjertet af Odense centrum ligger en af byens ældste byskoler attraktivt placeret i byen blandt boliger, butiks- og foreningsliv samt grønne områder. I de historiske bygninger på Vestre Skole har 366 elever og 47 medarbejdere deres hverdag, og de leder nu efter en ny skoleleder.

Vestre Skole er en mangfoldig folkeskole, der hylder fællesskabet og har udsyn mod den omkringliggende verden. Vi gør os umage med at skabe de bedste vilkår for elevernes trivsel, læring og udvikling, og vi er stolte af vores evne til at tage imod alle børn og inkludere dem i fællesskabet.

Som skoleleder på Vestre Skole bliver din opgave at videreudvikle en skole, der er i rigtig god gænge og har dybe rødder i lokalmiljøet. Vi har et vedvarende fokus på at styrke fortællingen om skolen ved at de mange styrker og potentialer, som skolen rummer, i højere grad bliver udløst og videreudviklet.

Odense Kommune