Jobannonce: Afdelingsleder til Nordskovskolen

Faxe Kommune

Afdelingsleder til Nordskovskolen

Haslev

Vi søger en afdelingsleder, som i dagligdagen vil indgå i team med Nordskovskolens øvrige afdelingsledere, der har det daglige ansvar for SFO og udskolingen. I har i fællesskab ansvaret for den daglige drift på Nordskovskolen i tæt samarbejde med alle de dygtige medarbejdere.

Du vil derudover blive en del af et Vestledelsesteam bestående af 10 ledere. Vi har et tæt og forpligtende samarbejde og løser opgaver på tværs af skolen med udgangspunkt i den enkeltes styrker og kompetencer.

I ledelsesarbejdet lægger vi vægt på at være innovative og proaktive. Vi arbejder for en tydelig, kommunikerende og nærværende ledelse, der er tæt på personalet.

Nordskovskolen er en byskole beliggende i Haslev med ca. 800 elever og 70 medarbejdere. På Nordskovskolen samles Vestskolens udskolingselever fra de to andre matrikler.