Jobannonce: Butiksbestyrer

NY FORM A/S

Butiksbestyrer

Blåvand

Motiveres du af at drive butik, så den står snorlige og salgsklar samt formår du at få det bedste frem i dine medarbejdere, kan du være vores nye Butiksbestyrer.

Som den ansvarlige styrer du din ”egen” butik i henhold til virksomhedens koncept og visioner. Du har det fulde ansvar for butikken samt ansvar for personalet, herunder oplæring, motivering samt udvikling af personalet.

Vi har en forventning om, at du brænder for at skabe gode resultater og er en dygtig købmand. Du arbejder i et højt tempo, hvor du og dit team følges ad.

Du er uddannet i butik og har erfaring som leder med i bagagen. En forretningsmæssig forståelse er et must, og du drives af at have med mennesker at gøre og nyder kundekontakten, hvor service ligger i højsæde.