Jobannonce: Handelselev til salgssupporten

Würth Danmark A/S

Handelselev til salgssupporten

Kolding

Vi søger en handelselev til vores hovedkontor i Kolding - Brænder du for kunder og salg, så tilbyder vi en super uddannelse med masser af oplevelser og læring

Vi søger én handelselev med speciale i salg til vores Salgssupport i Kolding. Du vil blive en del af en afdeling med ca. 17 medarbejdere, som alle arbejder med – og brænder for – at understøtte én af Danmarks største B2B-salgsorganisationer.

Vi sætter en ære i at hjælpe dig godt i gang. Derfor deltager du på et introduktionsforløb på vores hovedkontor i Kolding. Du er med på produkttræning og du vil også deltage på samrejser med vores kørende sælgere, hvor du besøger kunderne på deres arbejdspladser. Den teoretiske del af uddannelsen gennemføres på Business College Syd i Mommark på Als. I løbet af din elevtid gennemfører du skoleophold sammen med andre unge inden for branchen. Den afsluttende fagprøve gennemføres som et projekt i virksomheden.

Würth Danmark A/S