Jobannonce: Leder af Ydelseskontoret i Randers Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling

Randers Kommune

Leder af Ydelseskontoret i Randers Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling

Er du den, vi mangler til at lede Ydelseskontoret og sikre korrekte ydelser til tiden?

Vores hidtidige leder af Ydelseskontoret i Randers har fået en ny stilling som sekretariatschef i vores forvaltning. Vi søger derfor snarest hendes afløser.

Som afdelingsleder vil du få det daglige ansvar for flere af afdelingens teams, hvor du skal være med til at understøtte en god borgerbetjening og et konstruktivt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Herudover skal du være med til at sikre trivsel og det gode arbejdsmiljø i afdelingen, ligesom du har ansvaret for afdelingens driftsbudget.

I Arbejdsmarkedsafdelingen er der højt til loftet. Du har i princippet eget budget og frie hænder til opgaveløsningen, der dog samlet set skal flugte med hele Arbejdsmarkedsafdelingens og Randers Kommunes behov og udfordringer.