Jobannonce: Kontraktansvarlig

Ikast-Brande Kommune

Kontraktansvarlig

Nu har du muligheden for at blive en del af Ikast-Brande Kommunes Team Regnskab og Indkøb. I Indkøb varetages opgaver indenfor udbud, tilbudsindhentninger, kontraktstyring, jura, e-handel, rådgivning, support, analyse og controlling.

Stillingen spænder vidt og du vil indgå i mange forskellige relationer og arbejde med implementering, drift og controlling af kommunens indkøbsaftaler. Du vil desuden få ansvar for at yde support til decentrale indkøbere om brugen af aftaler og e-handelssystemet, samt varetage opgaver knyttet til drift af e-handelssystemet.

Derudover vil der være analyse- og rapporteringsopgaver knyttet til stillingen.