Jobannonce: Engagerede It-supportere (24-7)

Rigspolitiet

Engagerede It-supportere (24-7)

Hvidovre

Vi søger dig, der brænder for at løse brugernes it-udfordringer og samtidig opretholde et højt serviceniveau 24-7. Ud over it-support finder du også glæde og motivation i brugeradministration. Så vil du være med til at gøre en forskel for samtlige af politiets ansatte og bidrage til at løse vigtige samfundsmæssige opgaver, så kom og bliv en del af holdet.

Din primære opgave er at sikre, at brugerne får effektiv hjælp og oplever et højt serviceniveau, når du med dine kompetencer er med til at løse deres it-problemer. Du supporterer brugerne med alt lige fra PC problemer, netværksudfordringer, IP-/mobiltelefoner og alt andet, som hører til inden for it-verdenen. Derudover består dit arbejde i at løse problemstillinger af mere kompleks teknisk karakter, og samtidig sørge for, at alle nødvendige oplysninger bliver registreret i vores sagsstyringssystem (HPSM).