Jobannonce: Tekniker til hotline-support

Pilz Skandinavien K/S

Tekniker til hotline-support

Sønderborg

Da Pilz udvider sine aktiviteter i de nordiske lande, søger vi en automatiktekniker, elektriker eller lignende med teknisk baggrund med lysten og evnen til at arbejde i en international koncern.

Fra vort kontor i Sønderborg vil arbejdsopgaverne bestå i produktrådgivning over for vore kunder i de nordiske og baltiske lande, backup for vore sælgere i Pilz Skandinavien, introduktion af nye produkter over for vores samarbejdspartnere i de nordiske og baltiske lande, uddannelse af kunder og/eller slutbrugere samt deltagelse i salgsaktiviteter.

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job i en international virksomhed
  • Gode muligheder for personlig udvikling
  • Kurser og oplæring efter behov
  • Pensions- og sundhedsordning