Jobannonce: Salgskonsulent

Gem
Iniziu ApS

Salgskonsulent

Iniziu har speciale i at rekruttere IT-profiler til danske og internationale virksomheder. IT-branchen har haft vækst i flere år, og vi oplever, at der er en stigende efterspørgsel på IT-profiler. Derfor søger vi nu en dygtig salgskonsulent, som kan tappe ind i den efterspørgsel og sammen med os være med til at vækste vores forretning.

Dit ansvarsområde bliver at åbne døren for potentielle kunder, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med os og den måde, vi rekrutterer på. Vi ved, at salg har udviklet sig meget fra at være ren ”kold kanvas på telefonen” til i dag også at omfatte mange andre salgskanaler og metoder, som er mindst lige så effektive. Derfor er vi også åbne for, at du tænker utraditionelt og opsøger kunder på en alternativ måde.

En del af jobbet er også at afholde kundemøder, som typisk er med hiring managers, HR-chefer og partnere i andre virksomheder. Derved kommer du også til at bruge dine kommunikative evner, og du udvider dit netværk.