Jobannonce: Tilsynschef med sans for personaleledelse, strategi og drift

Arbejdstilsynet

Tilsynschef med sans for personaleledelse, strategi og drift

Kolding

Er du god til at samarbejde og skabe relationer, er du fokuseret, og er du optaget af at skabe værdi og resultater? Så er jobbet som tilsynschef i Tilsynscenter Syd måske det næste skridt i din karriere?

Beskæftigelsesministeriet

Tilsynscenter Syd er et af tre tilsynscentre i Arbejdstilsynet. Vi fører tilsyn med alle typer virksomheder og arbejdsopgaver. Vi er på den måde i kontakt med hele arbejdsmarkedet og skal være med til at sikre et sikkert og sundt arbejde. En central indsats er tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomheder.

Du skal motivere medarbejderne og sikre en strategisk retning i opgaveløsningen, som også skal være af høj faglig kvalitet. Du skal understøtte, at der skabes gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.