Jobannonce: Servicetekniker til Sjælland og øerne

Bunzl Distribution Danmark A/S

Servicetekniker til Sjælland og øerne

Er du vant til at udføre professionel og effektiv teknisk service? Som vores nye kollega får du stor grad af selvstændighed og en alsidig hverdag med kunden i fokus.

Vi er totalleverandør af emballage og forbrugsvarer, personlige værnemidler, butiksudstyr, maskiner og teknisk service til den danske dagligvarehandel, fødevareproducerende virksomheder samt industri og håndværk.

Vi søger lige nu en kørende servicetekniker til vores team i Teknisk Service. Dine arbejdsopgaver bliver installation og vedligeholdelse af maskiner til produktion og pakning af fødevarer. Samtidig skal du kunne vejlede og rådgive kunderne om korrekt og optimal anvendelse af udstyret.