Jobannonce: Udvikler med Geodata-interesse

Forsvarets Efterretningstjeneste

Udvikler med Geodata-interesse

Dragør

Du vil komme til at arbejde sammen med meget engagerede kolleger i et professionelt miljø. Der vil være stor efterspørgsel på dine kompetencer, som vil blive anvendt og udfordret. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig fagligt og tilegne dig nye kompetencer. Dette sker bl.a. i tæt tværfagligt samarbejde med resten af tjenesten og vores internationale partnere.

Du skal arbejde med elektronisk tilgængelig geografisk information, herunder vektor- og raster-data. Du skal bidrage til, at vi udnytter vore data stadigt mere effektivt ved at sikre, at informationer og produkter kan integreres og være tilgængelig for brugere på tværs af FE fx via OGC webservices. Du vil indgå i arbejdet med at udvikle og automatisere processer og GIS-værktøjer, til støtte for vores analytikere i FE. Vi forventer du påtager dig medansvaret i takt med at du udvikler dig i jobbet.