Jobannonce: Bellisbo søger pædagogiske medarbejdere

Ikast-Brande Kommune

Bellisbo søger pædagogiske medarbejdere

På Botilbuddet Bellisbo har vi lige nu to ledige pædagogiske stillinger, som vi ønsker besat af uddannet pædagog eller uddannet ergoterapeut.

Stillingerne er på 32 timer/ uge, med tiltrædelse 1. november 2021, eller efter aftale.

Bellisbo er et socialpædagogisk botilbud, beliggende i Nørre Snede. Her bor 19 voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, fordelt i 3 huse. Borgerne er i alderen 20 - 65 år, og der er stor spredning i støttebehovet. Bellisbo ligger tæt på centrum i Nr. Snede, og i gåafstand fra indkøb, skov og natursti.