Jobannonce: DISTRIBUTIONSASSISTENT

Carl Hansen & Søn A/S

DISTRIBUTIONSASSISTENT

Gelsted

Som Distribution Assistant varetager du forsendelse af varer i samarbejde med 4 kolleger i logistikafdelingen. Afsendelse af varer til rette tid og rette sted er topprioritet i afdelingen, og der håndteres både forsendelse af varer til Europa samt afsendelse af containere til lagre i Japan, USA og Hong Kong.

Du håndterer selvstændigt bookning, opfølgning og afsendelse af salgsordrer samt behandler diverse forespørgsler, f.eks. omkring leveringstider og lignende. Stillingen er på 37 timer primært i dagtimerne på hverdage. I forbindelse med spidsbelastning kan der efter aftale forekomme vagter på lørdage, mod tilsvarende frihed på en hverdag.

Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling på en arbejdsplads med stærke værdier og enestående håndværk. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.