Jobannonce: Teamkoordinator til lageret

Davidsens Tømmerhandel A/S

Teamkoordinator til lageret

Billund

Vi søger en teamkoordinator til vores dygtige lagerteam i Billund. En teamkoordinator som har evnen til på struktureret vis at sikre løbende udvikling og optimering af vores trælastlager i Davidsen i Billund.

Du får et bredt ansvarsområde inden for nedenstående arbejdsopgaver:

Ekspedition af kunder på lageret, disponering af varer til trælastlageret, varemodtagelse samt øvrige driftsorienterede opgaver. Dit fokus vil derfor naturligt være en vekselvirkning mellem et skarpt øje på optimering og udvikling af lageret samtidig med, at du i samarbejde med de øvrige medarbejdere udvikler afdelingen og fortsat leverer den gode kundeservice, vi er kendt for. En del af din arbejdstid vil være placeret i weekenden.