Jobannonce: Stærk SAP-medarbejder

Camozzi ApS

Stærk SAP-medarbejder

Roskilde

Vi ønsker at styrke vores organisation med en stærk SAP-medarbejder/intern sælger. Derfor søger vi en selvkørende, hurtigt arbejdende, fleksibel og serviceminded person, som forstår at holde mange bolde i luften samtidigt. Du vil arbejde med et veletableret og internationalt anerkendt mærke, i et marked bestående af både store og mindre industrivirksomheder.

Arbejdsopgaver

  • Diverse SAP-projekter
  • Backup for skandinavisk team
  • Ordremodtagelse, ordreregistrering samt opfølgninger, kunde- og teknisk support
  • Du kommer også til at være behjælpelig med andre administrative arbejdsopgaver da vi er en lille organisation i Danmark

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i en lille afdeling, der er del af en større international virksomhed
  • Grundig oplæring i vores produkter
  • Fast gage, pension og sundhedsforsikring