Jobannonce: Lønspecialister – til implementering af Epos Løn

Azets Insight A/S

Lønspecialister – til implementering af Epos Løn

Herlev og Aarhus

Har du erfaring med implementering af et lønsystem som enten kunde eller konsulent? Og var det et sjovt projekt, som har givet lyst til mere? Så kan vi tilbyde en spændende mulighed for at arbejde med implementering af Epos Løn.

Vi forventer ikke, at du kan det hele, når du begynder hos os, men du skal have lysten og viljen til at udvikle dig med opgaven. Dine nye kollegaer står klar til at tage imod dig og hjælpe dig på vej med det du mangler, så du kan komme i mål som en af Danmarks bedste konsulenter.

Vores højtspecialiserede konsulenter er ansvarlige for at afdække alle lønprocesserne for nye kunder, når vi overtager deres lønadministration. Herunder opsætte, tilrette, integrere og efterfølgende vedligeholde og supportere lønsystemer, portaler og databaser.