Jobannonce: Område Esbjerg NV — Hjerting, Afd. Galaksen, Regnbuen søger en pædagog

Esbjerg Kommune

Område Esbjerg NV — Hjerting, Afd. Galaksen, Regnbuen søger en pædagog

Vil du være en del af en spændende hverdag og en fantastisk personalegruppe, hvor fagligheden er høj og barnet altid er i fokus?

Så er Galaksen en arbejdsplads for dig. Vi søger en pædagog pr. 1. oktober 2021 på 33 timer ugentlig. Vi er en kommunal institution beliggende i Sønderris i Esbjerg. Vi er i Galaksen normeret til 95 vuggestuebørn og 190 børnehavebørn fordelt på 2 huse.

Arbejdstiderne vil være skiftende mellem 6.15-16.45, torsdag til 17.00 og fredag til 16.00.

Regnbuen er en vuggestue, der består af 6 vuggestuestuer, med 0-3-årige børn. Stuerne er inddelt i teams, så der er samarbejde på tværs mellem stuerne. Vuggestuen er er en del af Galaksen, der udover Regnbuen består af Stjerneskuddet og Solstrålen.