Jobannonce: Sagsbehandler til Kontanthjælp Borgerservice

Esbjerg Kommune

Sagsbehandler til Kontanthjælp Borgerservice

Kontanthjælp mangler 1 sagsbehandler til tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om et vikariat for en medarbejder, der er valgt og fungerer som fællestillidsrepræsentant for HK'erne i Esbjerg Kommune. Vikariatet er på 37 timer og løber minimum til udgangen af januar 2022.

Du kommer til at arbejde med bevilling, beregning og udbetaling af uddannelses- og kontanthjælp, herunder klagesager og bedragerianmeldelser. Din personlige kontakt til borgerne vil være via telefon.

Stillingen indeholder ud over bevilling af ydelser også administration af førtidspensionisters og kontanthjælpsmodtageres økonomi. Her skal du varetage betaling af borgernes faste udgifter samt tage stilling til hvordan resten af den sociale ydelse skal udbetales til borgeren – så pengene rækker hele måneden.