Jobannonce: SSA i Aftenvagt, Hjemmeplejen Ribe

Esbjerg Kommune

SSA i Aftenvagt, Hjemmeplejen Ribe

Hjemmeplejen Tangevej i Ribe, søger 2 social- og sundhedsassistenter i udekørende aftenvagt. Det er faste stillinger.

Betyder faglige udfordringer noget for dig, og har du lyst og mod til at være med til at skabe en aktiv hverdag for borgerne, hvor de er i centrum, og hvor du har stor indflydelse, så er det dig vi søger.

Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter med ansættelse den 1. november 2021, evt. tidligere. Stillingerne er 28 timer/uge i aftenvagt med mødetid fra klokken 15.00 til 23.00 med arbejde hver 2. weekend. Da vi er et udekørende team, er kørekort til almindelig bil nødvendigt.