Jobannonce: Commercial Manager, Foodservice

Antalis A/S

Commercial Manager, Foodservice

Er du en dygtig kommerciel leder, og motiveres du af at skabe resultater sammen med dit team i en international koncern med gode karrieremuligheder? Så kan det være dig, vi leder efter.

Du får et varieret ansvarsområde, hvor din primære opgave er ledelse og udvikling af vores eksterne salgsteam og vores product manager team i sektor Foodservice. Du leder ud fra en coachende og helhedsorienteret tilgang og er den dynamiske og naturlige initiativtager, som ser løsningsmuligheder i de daglige udfordringer.

Du indgår i det kommercielle lederteam i Danmark og vil referere til sektor direktøren for området.