Jobannonce: Esbjerg Kommune søger en pædagogisk leder til Sædding - Gjesing området, afdeling Tarphagevej

Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune søger en pædagogisk leder til Sædding - Gjesing området, afdeling Tarphagevej

Stillingen i Afd. Tarphagevej er 37 timer ugentligt og med ansættelse pr. 1. december 2021.

Vi søger en kompetent pædagogisk leder, der med sit nærvær, faglige indsigt og engagement vil sikre høj kvalitet og et godt lærings-, trivsels- og udviklingsmiljø for alle børn.

Tarphagevej kan rumme op til 13 vuggestuebørn, 48 børnehavebørn og du bliver leder for 10 medarbejdere.

I lederteamet er der 6 andre pædagogiske ledere og en områdeleder, der alle glæder sig til at byde en ny kollega velkommen. Vi er i området i øjeblikket særligt optaget af hjernesmart pædagogik og ledelse, samt Leg, Kreativitet og Læring.