Jobannonce: Fleksibel fest- og eventkoordinator søges til Hindsgavl Slot

A/S Hindsgavl

Fleksibel fest- og eventkoordinator søges til Hindsgavl Slot

Middelfart

Trives du i begivenhedernes centrum, hvor du holder samling på trådene og sikrer vellykkede arrangementer? Så har vi et alsidigt, spændende og udfordrende job som fest- og eventkoordinator til dig på Hindsgavl Slot i Middelfart.

Her kommer du til at spille en væsentlig rolle i forhold til store og små arrangementer – fra de indledende faser til afvikling og evaluering. Alt sammen i tæt dialog med kunden og dine passionerede kolleger i resten af huset, som allerede tæller en dygtig koordinator. Du vil være tilknyttet både restauranten og receptionen, hvor der indimellem kan være brug for, at du også træder til i den daglige drift.

På Hindsgavl Slot er kvalitet og værtskab i fokus, og vi hjælper og inspirerer hver dag hinanden til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster. Det gør vi i vores unikke rammer med højt til loftet og god plads til kreativitet og nytænkning.