Jobannonce: Brand Manager med erfaring indenfor digital markedsføring

LEGOLAND ApS

Brand Manager med erfaring indenfor digital markedsføring

Billund

”Vi skal selvfølgelig i LEGOLAND, børnene kan slet ikke vente”

Er det dig, som sammen med dit team kan sikre, at dette høres igen og igen blandt danske børnefamilier? Og har du et kommercielt mindset og brænder for digital marketing – så har du muligheden for at blive vores nye Brand Manager i LEGOLAND®.

Som Brand Manager udvikler og implementerer du de stærkeste kampagner og initiativer, så danske og udenlandske familier får ”second to none” gæsteoplevelser i LEGOLAND. Sammen med resten af marketing-teamet arbejder du topprofessionelt med opgaven, hvor datadrevne analyser, en flad organisationsstruktur og et tårnhøjt engagement udgør et stærkt fundament.

Ikke mange dage er ens i LEGOLAND, hvor der i vinterhalvåret lægges kræfter i planlægningen og i sommerhalvåret er fokus på tiltag og tilpasninger, som kræver kreativ problemløsning og handlekraft.