Jobannonce: Selvstændig og erfaren allround regnskabsmedarbejder søges til Sovino Administration i hjertet af København

Accountor Denmark A/S søger for Sovino Administration ApS
Gem
Accountor Denmark A/S

Selvstændig og erfaren allround regnskabsmedarbejder søges til Sovino Administration i hjertet af København

Accountor Denmark søger for Sovino Administration en proaktiv og selvkørende regnskabsmedarbejder til bogholderiet. Er du stærk i bogføring, og har du lyst til at være del af et team, hvor digitalisering og procesoptimering er omdrejningspunktet i hverdagen, så er dette en stilling for dig.

Med reference til regnskabschefen, bliver du en del af bogholderiet, som består af et dedikeret team på regnskabsmedarbejdere, controllere og studentermedhjælpere. Som regnskabsmedarbejder hos Sovino Administration får du egne ansvarsområder og en dagligdag fyldt med spændende udfordringer, både fagligt og gennem samarbejde med kolleger i organisationen og på restauranterne.