Jobannonce: Medarbejder (20 t./ugen) søges til opstart af Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Randers

Kirkens Korshær

Medarbejder (20 t./ugen) søges til opstart af Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Randers

Da vi har fået mulighed for at starte børne- og familiearbejde op i Randers, søger vi en medarbejder til en nyoprettet stilling på 20 timer ugentligt.

Kirkens Korshærs børne- og familiearbejde er et tilbud om støtte, omsorg og netværksskabende aktiviteter for socialt udsatte børnefamilier, børn og unge i alderen 12-18 år samt forældrecafé for forældre under 30 år.

Stillingen er tidsbegrænset til d.30.6.22. Det er dog et ønske, at Kirkens Korshærs børne- og familiearbejde skal fortsætte efter projektperiodens udløb.

Vi søger en medarbejder med socialfaglig indsigt, der vil være med til at opstarte vores aktiviteter for udsatte børn, unge og familier omkring Randers. Nogle af de tilbud, vi ønsker at starte op, er støtte og rådgivende samtaler, aktiviteter som eksempelvis café, fællesspisninger, udflugter og øvrige arrangementer for sårbare børn, unge og familier.