Jobannonce: Product Owner til Data Science & Engineering team i TV 2 PLAY

TV 2 Danmark A/S

Product Owner til Data Science & Engineering team i TV 2 PLAY

Odense

Brænder du for at arbejde med digitale løsninger baseret på innovative teknologier som kunstig intelligens sammen med en masse dygtige kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som Product Owner hos TV 2 vil du hjælpe Data Science & Engineering teamet med at optimere brugeroplevelsen på TV 2 PLAY igennem intelligente, databaserede løsninger, som bl.a. gør det nemmere for kunder at finde netop de programmer, som er relevante for dem.

Du skal specificere og prioritere opgaver indenfor data science initiativer på TV 2 PLAY og identificere muligheder, løsninger og forbedringer til TV 2 PLAY produktet i tæt samarbejde med teamet og product managers.