Jobannonce: Regnskabskonsulent

Nomia Holbæk

Regnskabskonsulent

Vores kunder er små og mellemstore virksomheder som har prioriteret at koncentrere sig om deres kernekompetencer – og outsource de fleste administrative opgaver til os. Vi har rygende travlt, og derfor har vi brug for dig.

Din faglige platform er solid, og du har minimum 5 års erfaring inden for regnskab/revision. Erfaring i konsulentrollen inden for regnskab/revision vil være en fordel. Du vil få din egen kundeportefølje, og opgaverne vil blive udført enten hos kunden eller på kontoret i Holbæk, hvor vi arbejder tæt sammen med Dansk Revision. Du organiserer derfor selv din arbejdsdag med opgaver, kundebesøg, møder osv.

Du skal have en ubesværet tilgang til IT/digitalisering, kunne arbejde i Excel og være hjemme i fx E-conomic, Navision eller lignende systemer.