Jobannonce: SSH aften

Fredensborg Kommune

SSH aften

Nivå

En af vores social- og sundhedshjælpere har valgt at arbejde tættere på sin bopæl, derfor er vi på udkig efter en dygtig og selvstændig social- og sundhedshjælper til Gyldenris - en af vore plejeboliger. Der er 6 beboere på Gyldenris.

Vi arbejder ud fra tanken om hjemlighed, så du er omkring beboerne fra plejen, måltider, aktiviteter, rengøring, stjernestunder og livskvalitet i den sidste del af livet.

Plejecenter Mergeltoften ligger i Nivå by, 5 min. gang fra kystbanen. Der kan bo 50 beboere i 8 små huse, som er indrettet i leve/bo-miljøer. Vi prioriterer hjemlighed højt og arbejder på at inddrage børn, dyr og planter som en del af den meningsfulde hverdag hos beboerne. Vi har bl.a. 2 huskatte, fugle og vores store ønske er at få kælegrise.