Jobannonce: Vikar til formidling, naturvejledning og anlæg af friluftsfaciliteter

Middelfart Kommune

Vikar til formidling, naturvejledning og anlæg af friluftsfaciliteter

Naturvejledning og formidling
I Middelfart Kommune skal du udvikle og gennemføre naturvejledning selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger. Vi ønsker at skabe nytænkende naturformidling, der inddrager modtageren og skaber forståelse for samspillet mellem mennesker, natur, kultur, sundhed, miljø og klima.

Anlæg af friluftsfaciliteter
Middelfart Kommune har igennem en årrække udviklet naturområdet Staurby Skov til en skov med gode adgangsforhold, øget biodiversitet og gode muligheder for friluftsliv. Vi skal anlægge nye stier, madpakkehus og har modtaget fondsstøtte til at udvikle den centrale plads i skoven, familiepladsen. Det kræver dialog og samskabelse med mange parter, detailudvikling af projektet, ansøgning om myndighedstilladelser, udbud og dialog med entreprenører. Du skal arbejde med dette og kan også blive inddraget i anlæg af andre friluftsfaciliteter.