Jobannonce: Nysgerrig og selvstændig døgnpædagog til Opvækstmiljø Ørnevænget i Ribe

Esbjerg Kommune

Nysgerrig og selvstændig døgnpædagog til Opvækstmiljø Ørnevænget i Ribe

Er det pædagogiske arbejde med traumatiserede omsorgssvigtede børn og unge lige dig? Er du nysgerrig i samarbejdet med kollegaer, forældre og børn, og kan du holde hovedet koldt – også når det bliver svært? Så er du måske vores nye kollega.

Foruden en socialpædagogisk uddannelse har du måske også en håndværksmæssig baggrund, eller bare hænderne godt skruet på. Du har lyst til, sammen med vores børn, at hygge med fx en hammer og sav med små projekter, hjælpe til i huset med små opgaver osv.

Du søger en 37 timers stilling, hvor der er skiftende arbejdstider med døgn og aftenvagter. Da det er børnenes hjem, har vi vagter hver anden weekend og helligdage. Vi arbejder ud fra en 12 ugers vagtplan, hvor det er muligt at komme med friønsker. Vi forventer, at du er frisk på at tage med børnene på ferie på skift med dine kollegaer.