Jobannonce: Vi søger en koordinator som har lyst til at være med på Miljøstyrelsens rejse mod en mere digitaliseret og automatiseret hverdag

Miljøministeriet

Vi søger en koordinator som har lyst til at være med på Miljøstyrelsens rejse mod en mere digitaliseret og automatiseret hverdag

Odense

Koordinator søges til opgaver i krydsfeltet mellem faglighed og IT. Kan du lide at koordinere og understøtte processer og har du tilmed erfaring fra en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye kollega i enheden Digitalisering.

Din primære opgave vil være at skabe og fastholde overblik over den omfangsrige portefølje af opgaver mellem Digitalisering og forretning primært Miljøovervågningen. Du skal holde styr på projektmilepæle, udfærdige rapporter og økonomiske nøgletal. Endvidere skal der udarbejdes materiale til styregrupper, referater, samt notater til indstilling hos kontorchefer og direktion.