Jobannonce: Hjemmeplejen søger nye kolleger

Stevns Kommune

Hjemmeplejen søger nye kolleger

Hårlev og Store Heddinge

Vi søger nye kollegaer i dag- og aftenvagt, som vil være del af den spændende udvikling, der allerede er i fuld gang, og som kommer til at foregå i hele 2021 og årene frem. Vi søger SSH og SSA til faste stillinger, primært dagvagt, med indmøde i Store Heddinge (Birkehøj) og Hårlev pr.1. oktober eller efter aftale.

Det er vigtigt, at der er en solid base for det arbejde, der skal løftes. Derfor er dit grundrul i orden, og vagtplaner er i tråd med de behov, der er for fremmøde hver dag. Køreruterne sikrer kontinuitet, således at det er de samme borgere, du kommer hos, og opgaverne er tilpasset, så der er tid til borgerne.

Du finder det naturligt, at ”dine” borgere bliver mødt med værdighed, empati og omsorg, og du støtter dem i at leve deres liv på en måde, så de bevarer deres integritet og identitet. Du har en rehabiliterende tilgang til faget og øje for udviklingen hos den enkelte.