Jobannonce: Engageret kok som underviser på fagtemaet Mad & ernæring

S/I FGU Sønderjylland

Engageret kok som underviser på fagtemaet Mad & ernæring

Aabenraa

FGU Sønderjylland søger en dygtig og alsidig kok/gastronom til undervisning på fagtemaet Mad og ernæring, som i samarbejde med vores dygtige køkkenassistent og lærling bl.a. skal lave mad til skolens elever og lærere. Der arbejdes med elementer fra beskæftigelsesområder inden for fødevarer og ernæring. Undervisningen er fokuseret på fagrelevant produktion af måltider og madoplevelser med afsætning som mål, samt basis fagteori og fælles projekter.

Din primære opgave vil bestå af udvikling og gennemførelse af undervisning i et miljø, der er båret af relationsarbejde, helhedsorienteret undervisning og praksisfællesskaber. Du får en meget aktiv rolle i at sætte dit præg på den daglige undervisning. Du skal være med til at skabe et inkluderende praksisnært læringsmiljø, hvor trivsel, læring og fællesskab for den enkelte elev er i centrum.