Jobannonce: Teamleder til Vejtransporttilsyn

Færdselsstyrelsen

Teamleder til Vejtransporttilsyn

Vil du stå i spidsen for etablering af vores nye team og udvikling af tilsynet på vejtransportområdet? Brænder du for ledelse og faglig udvikling, og har du samtidig flair for at lede i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye leder for team vejtransporttilsyn.

Teamets kerneopgave er at udføre tilsyn med danske vognmænd, der har tilladelse til at transportere gods eller personer. Teamets opgaver omfatter endvidere minister- og departementsbetjening, bidrag til regeludvikling, deltagelse i EU-arbejde (arbejdsgrupper og komiteer) samt generel vejledning af borgere og virksomheder på alle teamets områder.

Du får ansvaret for 9 dygtige og dedikerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund og kompetencer. I det daglige vil du fungere som personaleleder og bliver ansvarlig for at sikre planlægning og opgavefordelingen i dit team.
Færdselsstyrelsen