Jobannonce: Tester/QA

Unik System Design A/S

Tester/QA

Vejle

Til Unik Advosys, som er en del af Unik System Design, søger vi en tester/QA, gerne med viden indenfor advokatbranchen, som skal indgå i vores testteam.

  • Fylder du dit liv med kvalitet og gælder det også i dit professionelle virke?
  • Er du struktureret og elsker at have overblik over dine opgaver?
  • Forstår du vigtigheden af test og teststrategi?

Så er du godt på vej til at blive vores nye kollega i Unik Advosys.

Unik Advosys Produkt- og testafdeling er en del af Unik Advosys teamet, som består af 38 kolleger. PO/Testteamet, som i dag er 7 kolleger, har brug for hjælp til at nå alle deres opgaver. Derfor søger vi nu en ny kollega, som kan løfte opgaven ved at kvalitetsteste de funktioner, vi løbende udvikler til vores software til gavn for kunderne. Vores test består af integrationstest, automatiseret test og manuel test.