Jobannonce: CFO

Unique Human Capital søger for SkyBrands A/S
Gem
Unique Human Capital

CFO

Vejle

– med bred forretningsforståelse og fokus på optimering af økonomi, compliance og IT

Som CFO hos SkyBrands bliver du en central og vigtig ledelsesmæssig profil for virksomheden. Med reference til bestyrelsesformand og CEO, får du det forretningsmæssige ansvar for at sikre et stabilt IT, administrativt og økonomiske fundament at bygge den fortsatte vækstrejse på.

Det strategiske fokus for de kommende år er resultat- og omkostningsfokus, vækst, samt gearing og udvikling af virksomhedens IT set-up, struktur og compliance i det samlede SkyBrands.

CFO vil spille en stor rolle i implementeringen af denne strategi og fungere som tæt sparringspartner til CEO, bestyrelsen og den øvrige ledergruppe vedrørende udviklingen af forretningen. Ligeledes vil CFO have fokus på effektivisering og optimering af arbejdskapitalen med involvering af hele værdikæden, fra indkøbsprocesser til produktionsplanlægning og udsendelse af varer etc.