Jobannonce: Udviklingsorienteret grøn medarbejder til Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Udviklingsorienteret grøn medarbejder til Favrskov Kommune

Trafik og Veje søger ny kompetent medarbejder med grøn profil pr. 1. oktober 2021 – måske det er dig?

Du er uddannet urban landskabsingeniør (HOPI), jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, landskabsarkitekt eller lignende. Det vigtigste er, at du har erfaring og lyst til at arbejde med grøn drift.

I Trafik og Veje varetager vi en bred vifte af opgaver og arbejder derfor i mindre teams. Du bliver en del af det grønne team, hvor vi arbejder med (bl.a.) drift af rekreative grønne områder, legepladser, skove, træer og idrætsanlæg, som indebærer borgerdialog, tilsyn, driftsstyring og kvalitetskontrol. Derudover har vi fokus på udvikling af administrationsgrundlag og GIS-værktøjer samt tværfagligt samarbejde om LAR-projekter, biodiversitet og rekreative forskønnelser.