Jobannonce: Spangsberg søger Webshop Manager med flair for grafisk arbejde

Spangsberg Chokolade A/S

Spangsberg søger Webshop Manager med flair for grafisk arbejde

Taastrup

Brænder du for eCommerce og motiveres du af at drive websites og shops, hvor du er en del af hele processen?

Spangsberg Chokolade og Nørregade Bolcher er på en digital rejse. Vi tilbyder derfor en nyoprettet stilling, hvor du har muligheden for at sætte dit aftryk på vores nye online Fabriksudsalg samt den fremtidige drift af websites for vores to brands. Du vil samtidig drive og udvikle vores tilstedeværelse på SoMe og lave mindre grafiske opgaver til web og POS.

Med reference til Marketingchefen bliver du en del af vores marketing team. Du får det overordnede ansvar for vores webshop og websites og du vil også drive vores SoMe aktiviteter. Herudover ønsker vi en kollega som har flair for grafisk arbejde og dermed kan løse mindre opgaver til hhv. web og POS materiale.